Den gamle fisker.

Eigil var hans navn, hele livet havde han boet ved fjorden med sin Valdborg.
I den lille fiskerhytte ved fjorden, levede de deres nøjsomme liv.
Hver dag tog Eigil ud på fjorden i sin jolle, for at røgte sine garn.
En dagløn skulle hentes hjem, og lidt mere til en enkelt sjat brændevin.

Eigil tog afsked med sin Valdborg.
Jeg kommer hjem til frokost sagde han, mens han vente skråen i munden.
Eigil læssede sit fiskegrej op på trillebøren.
Langsomt gik det ned til jollen, som lå ved anløbsbroen.
Eigil fik fiskegrejet ned i jollen, og satte sejlet det gjalt om at spare på brændstoffet.
De havde ikke mange skillinger i den lille fiskerhytte.
Eigil satte jollen i drift, væk fra anløbsbroen.
Vinden fik fat i sejlet, og jollen satte stævnen ud mod fjorden.
Eigil nød sejladsen på fjordens små rappe bølger, ud til sine bundgarn der var i fjorden.
Efter 15 minutters sejlads med jollen, var Eigil fremme ved garnene.
Der tog han sit sejl ned, det fik jollen til at sagtne farten, indtil den lå helt stille, ved en af bundgarnspælene.
Eigil smed sit medbragte garn i vandet, satte rebet fast til pælen.
Eigil greb årene og begyndte at ro.
Garnet blev trukket efter jollen, undervejs blev det sat fast på nogle bundgarnspæle, indtil det var helt udspændt i sin fulde længde.
Eigil trak årene ind, stille gled jollen hen til nogle andre bundgarnspæle.
Nu gjelt det dagens fangst, og levebrødet for ham og Valdborg.
Eigil løsnede tovet og begyndte at hale nettet op i jollen.
Fisk var der da, Eigil pillede dem af nettet, de blev smidt ned i en spand.
Eigil kiggede ned i spanden, nu hvor han næsten var færdig.
Det var ikke så ringe endda.
Der blev til dem selv, og så et par ekstra skillinger, når han soldte dem til opkøberen.
Eigil halede igen i nettet.
Det var tungt, eller havde det sat sig fast.
Eigil prøvede igen, det flyttede sig langsomt,men op i jollen kunne han ikke få nettet.
Måske en havfrue tænkte Eigil, det ville jo være lidt af en fangst at komme hjem med.
Eigil besluttede sig, satte den lille motor i gang, langsomt bevægede jollen sig mod anløbsbroen, trækkende nettet efter sigmed den tunge genstand.
Det gik langsomt men sikkert mod land, efter en halv times forløb nåede Eigil ind til anløbsbroen.
Han fortøjede jollen og sprang op på broen.
Hurtigt greb han tovet fra nettet, gik op til det lille spil, som blev brugt til at trække jollen på land.
Han satte tovet fast, startede det lille spil, langsomt blev nettet halet på land.

Eigil gjorde store øjne, det var ikke en havfrue men en gallionsfigur fra stævnen af en skonnert.
Eigil hentede trillebøren, fik med møje og besvær bugseret gallionsfiguren op i trillebøren.
Langsomt fik han bugseret trillebøren og gallionsfiguren hjem mod fiskerhytten.
Det var tungt, Eigil gjorde flere ophold undervejs for at hvile sig.
Han kiggede på den, godt nok sad der tang, men det var en rigtig gallionsfigur, og ikke en havfrue.
Endelig nåede han hjem til fiskerhytten.
Forpustet lukkede Eigil døren op, Valdborg stod ved komfuret.
Nu skal du bare se sagde Eigil, jeg har en rigtig havfrue med hjem, en ægte havfrue direkte fra havet.
Valdborg tørrede hænderne af i forklædet, kom sagde hun nu går vi ud og ser om hun må komme indenfor.
De kom ud i solen, Valdborg missede med øjnene overgangen fra mørket til sollyset var brat.
Jøses dog sagde hun, mens hun klappede i hænderne.
Det er jo ikke en havfrue men en gallionsfigur, og hvor er den smuk.
Den har rigtigt pyntet i stævnen.
Du har vel fisk med hjem, du er jo lidt af en lurendrejer sagde hun med et grin.
Jo da sagde Eigil, jeg har da en spand fisk med hjem.
Hurtigt hentede Eigil spanden med fisk nede fra jollen.
Velankommet tilbage fik Valdborg fiskene, det var hendes job, at rense fiskene som Eigil kom hjem med.
Senere på dagen kom opkøberen, med sin lille lastvogn.
Har du nogle fisk i dag sagde han til Eigil, som stod uden for fiskerhytten.
Jo da sagde Eigil, mens han vente skråen i munden en omgang.
Der da lidt i spanden.
Der lå fiskene som Valdborg havde renset.
Jeg har da en stor fisk over på den anden side af fiskerhytten, sagde Eigil.
Opkøberen og Eigil gik over på den anden side af fiskerhytten.
Der stod gallionsfiguren.
Ja men dog sagde opkøberen.
Hvad skal du have for den sagde han.
Et par ruller tovværk, en tønde tjære, og to sække salt sagde Eigil.
Du kan levere det næste gang du kommer forbi.
Det er en aftale sagde opkøberen, de gav hinanden håndslag derpå, som ved enhver god handel.
Gallionsfiguren blev bugseret op på den lille lastbil.
Opkøberen sagde farvel og på gensyn.
Mens opkøberen duttede i hornet, kørte gallionsfiguren videre til en ny og bedre tilværelse.

Författare:

Publicerat

Dela: