Publicerat 18.07.2004
Kategori: Novell

Roturen.

Stille roede de på kanalen, mens trækronern bøjede sig ud over kanalens vand.
Sagte roede de, den første rotur denne sommer.
Stille gled båden gennem vandet.
De små bølger blev skåret af stævnen.
De var begge med hver sin årer, langsomt gik det.
De var ældre, menge år havde de bag sig.
Deres snak var forstummet, et mindre skænderi havde de haft.
Hun var jaloux, en anden kvinde havde han set på.
Det var for meget for hende.
Siden de startede roturen, havde de ikke snakket sammen.
Skal vi ikke have lidt kaffe, sagde han.
Jo da sagde hun.
De lagde ind til bredden, mens hun tog picnickurven frem.
Termokanden og et par kopper blev fundet frem.
De drak kaffen i tavshed.
Jeg har forresten en hjemmebagt kage, sagde hun.
Den du ved sagde hun, din ynglingskage.
Han smilede let
Tak sagde han, jeg vil nyde den.
Hun skyndte sig at finde den frem af picnickurven.
Værsgod sagde hun, mens hun pakkede den ud.
Vi må vist hellere blive gode venner igen, så mange år vi har været sammen skal vi ikke skilles.
Fordi du kigger efter en anden kvinde.
Nej sagde han, jeg vil ikke kunne undvære din hjemmebagte kage.
Skal vi ikke se at komme tilbage, sagde han.
Mens han tog hendes hånd, og holdt den fast.
De pakkede picnickurven, og tog hver sin årer.
Langsomt roede de tilbage til anløbsbroen.
Et langt liv lå bag dem.
Det lille skænderi, havde været deres lille vendepunkt i livet.